ERASMUS: Den mindst ringe vej til et halvt år i udlandet
Af Niels Holm Pedersen, Digital Design 6. semester
Det her kunne have været en artikel om Erasmusfester på diverse klubber i Paris, den “Erasmus stemning” og det sammenhold man oplever, når man studerer i udlandet. Der kunne have været en beskrivelse om forskelle mellem danske og franske universiteter, om hvor udfordrende og lærerigt det er at tilpasse sig, forstå et fremmed system eller lære sproget, men det har jeg ikke tænkt mig at skrive om. I stedet for det vil jeg skrive, om dét, der holder de fleste studerende tilbage fra alle de oplevelser, som jeg har lige nu – den åndssvage og bureaukratiske ansøgningsproces man skal igennem inden. Jeg vil forsøge at opmuntre dig kære læser til at få mod på at få søgt. Forhåbentligt tænker du efter at have læst artiklen, at det kan jeg da sagtens få flettet sammen. For det kan du. Så kan du få dine egne oplevelser i stedet for at sidde her og læse om mine.
En overset mulighed for en fantastisk oplevelse
Hvert semester udbyder fakultetet et hav af udvekslingspladser på andre universiteter i Europa gennem Erasmus-ordningen, men mange af dem bliver ikke brugt. Den plads jeg har fået her i Paris, var en restplads, der ikke var blevet søgt i første ansøgningsrunde. Da jeg startede på Aarhus Universitet, havde jeg en idé om, at jeg gerne ville studere et semester i udlandet, men jeg syntes det virkede uoverskueligt at ansøge, og jeg blev ved med at udskyde til sidste øjeblik, og det endte med, at jeg ikke fik søgt inden fristen var overskredet den 15. februar. Heldigvis blev jeg opmærksom på, at der kan søges på restplads senest den 1. oktober og jeg fik arrangeret et møde med en koordinator. Herefter gik det nogenlunde smertefrit, og lige nu nyder jeg et halvt år i Paris med flere penge om måneden end jeg har derhjemme.
Der er nok mange andre studerende, der synes, at det kunne være fedt at komme til udlandet i et halvt år, med SU og 250 euro i Erasmus stipendium om måneden. Hvis de også vidste, hvor ligetil det er at søge pladsen og eventuelt skrabe ekstra penge sammen ved at søge private fonde, ville de måske få søgt den plads.
Ansøgningen
Det kan virke uoverskueligt, når man forsøger at finde information om, hvordan en ansøgning skal skrues sammen. Det er lidt forskelligt hvilke papirer, der skal udfyldes afhængig af om man rejser ud på kandidaten eller på sit suppleringsår på bacheloren. Men det essentielle og mest vanskelige for at kunne ansøge er at sammensætte præcis 30 ECTS-points på det udenlandske universitet, som skal godkendes af Århus Universitet, inden du kan søge. Derfor koncentrer vi os kun om de 30-ECTS for denne gang. De andre få formaliteter kan du selv læse om på Universitetets hjemmeside.
De vanskelige ECTS-point
Det kræver ofte timer på værtsuniversitetets hjemmeside at finde præcis 30 points, og det er især vanskeligt, hvis hjemmesiden ikke er på engelsk. Her er google translate eller en ven med de efterspurgte sprogegenskaber nyttig. Desværre er det heller ikke altid nok, da det ikke er alle universiteter der er lige gode til at udbyde information om kurser og ECTS point på deres hjemmesider. Her kan det betale sig at være lidt aggressiv og ringe til værtsuniversitetet og bede dem om at maile de efterspurgte dokumenter. Hvis de virkelig vil være unyttige, så få din koordinator til at rykke for papirerne. De kurser du finder, skal godkendes af Århus Universitet for, at du kan søge om pladsen. Her er det vigtigt at notere, at de kurser, du finder, godt må være kurser, universitetet har holdt tidligere, og altså før du vil studere på universitetet. Ofte offentliggør universitetet først de kurser du kan følge, efter du har søgt, og derfor kan din sammensætning kun være et udtryk for, hvad du har planer om. Hvis kurserne ikke bliver oprettet, så finder du bare et andet, når du ankommer. Da jeg kom til Paris, ændrede jeg halvdelen af de kurser, jeg oprindeligt havde tænkt mig at følge. Virkeligheden er heldigvis ikke så struktureret som en ansøgning, og alting har været meget fleksibelt, efter jeg ankom.
Så se nu bare at få lavet den ansøgning med de midler, der er til rådighed, så falder det hele på plads af sig selv efterfølgende.
Franske fortællinger
Ok, du får alligevel en lille historie om mine oplevelser i Paris. Jeg bor i en lille lejlighed ud til Canal Saint-Martin. Området blomstrer med unge mennesker og caféer. Inden vi tager i byen om torsdagen, mødes vi og drikker øl ved kanalen. Jeg har lært mere fransk end jeg forventede. Det kommer hurtigt, når man er tvunget til at snakke det hver dag. Det er en oplevelse at genkende flere og flere ord, på samme måde som det er en oplevelse at genkende steder i byen. Jeg har fået gode venner fra hele verden, som jeg vil besøge efter mit ophold er slut, så det slutter ikke her i Paris.